Fortalt af
Søren Chr. Hansen
Jeg kom i skole i 1904 om foråret i
Broby rytterskole. Skolebænkene var lange bænke uden rygstøtte med
plads til 6 - 8 elever på hver. Skolebordet havde samme længde.
Senere blev det lavet om til to-mands borde og to- mandsbænke. Under
bordpladen var der plads til tornyster.
Vores lærer hed Chr. Lehn. Han var
førstelærer, og hos ham var vi om formiddagen. I middagspausen gik
Lehn og andenlæreren hjem og spiste til middag hos Lehn i hans hus
ved siden af Broby kirke. Middagsfrikvarteret varede en times tid.
Derefter flyttede vi ind hos andenlæreren, hvor vi var om
eftermiddagen. Hos andenlæreren havde vi mest regning og skrivning.
Han blev for øvrigt gift med en af Chr. Lehns døtre.
De to var ene om undervisningen, og vi
gik kun i skole hver anden dag. Første og anden klasse gik i skole
den ene dag og tredje og fjerde klasse den næste dag. Fridagen
brugtes til at hjælpe til på gårdene.
Det var almindeligt dengang, at man
skulle kunne bogstaverne og kunne læse lidt, før man kom i skole.
Indlæring af bogstaverne skete ved, at vi altid skrev en hel side
med et bogstav, før vi begyndte på en ny side. I blækskrivehæftet
skrev læreren for med pen og blæk, og vi skulle så sørge for, at
vore bogstaver lignede lærerens. Pennene var ikke klatfri, så en
side kunne godt se klattet ud, når vi var færdige. Pennene købte vi
oppe hos Chr. Lehn. Der var to slags penne. Små gule penne kostede
1øre pr. stk. og større blanke penne kostede 2 øre pr. stk. Hvis vi
ikke havde penge med til en ny pen, blev vi skrevet op.
Ellers skrev vi på skifertavler og med
griffel. Der var både tynde og tykke grifler, som begge skulle
spidses med en lommekniv. I begyndelsen gjorde vi tavlerne rene ved
at spytte på dem og tørre dem af med en eller anden klud, som vi gik
med i lommen. Senere blev det forbedret, idet hver fik en rund dåse
af metal. I dette hylster var der en svamp. Den lod vi suge vand op,
inden vi gik hjemmefra. Når vi havde brug for at viske tavlen ren,
trykkede vi bare på dåsens nederste ende, hvor svampen sad, og så
kom der nogle dråber vand ud af modsatte ende. Den form var mere
hygiejnisk.
Vi startede hver dag med morgensang, og
til slut bad Lehn fadervor. Derefter begyndte dagens undervisning. I
starten havde vi ikke gymnastik, men senere blev der på legepladsen
opsat en trægalge med ribber og klatretove, så vi selv kunne sørge
for at få os rørt. Afstraffelser var ikke almindelige, men engang
oplevede jeg dog alligevel at blive trukket op på bordpladen og
klapset bagi. Så var straffen for forseelsen udstået med det samme.
Lærer Lehn havde en søn, der hed Chr.
Lehn. Siden blev han uddannet som lærer. Han holdt skole for sin
far, når denne var optaget af sit arbejde som sognerådsformand eller
der var noget i sygekassen. Det var ret usædvanligt, at en lærer var
formand for sognerådet, der mest bestod af bønder, men det siger
noget om hans omdømme. Efter hans død i 1917 rejstes der på
kirkegården en mindesten for ham i taknemmelighed for hans
trofasthed over for kommunen i 50 år. En af de nye veje ved Broby
kirke er opkaldt efter ham.
Unge Lehn havde flere nye ideer. F.
eks. Overraskede han os en dag efter middagsfrikvarteret ved at
sige: "Nu skriver I en stil om, hvad i har oplevet i middagspausen".
En pige skrev ærligt at hun havde brugt tiden til at gå op til Lars
Knudsen, hvor der var et posthus og lidt købmandshandel (huset på
hjørnet af Bogensevej og Valkenrupsgyden), og der havde hun købt
lakrids! Da stilene var færdige, læste unge Lehn dem højt for os, og
af stilene husker jeg kun hendes, fordi hun nævnte det, som vi andre
holdt mund med. Unge Lehn blev senere skolebestyrer på Marie
Jørgensens Pigeskole.
Der var altid julefest i Broby
forsamlingshus. Så kom alle skolebørnene med deres forældre og
søskende, og lærer Lehn holdt en lille juletale, hvorefter vi
dansede om juletræet, mens vi sang julesalmer. For de voksne blev
der serveret kaffe til medbragt brød, og vi børn fik en godtepose.
Den indeholdt lidt slik, småkager, et æble og en masse rosiner.
Sådan som billedet viser, så
rytterskolen ud, da jeg kom i skole i foråret 1904. Den lå lige ud
til Brobyvej. Der hørte lidt jord til bag skolen, men det blev ikke
dyrket af Lehn, mens jeg gik i skole. Til venstre for skolen lå et
brændehus med toiletter til piger og drenge. Lige overfor skolen på
modsat side af Brobyvej lå en gammel gård med mødding lige ud til
vejen. Når det havde regnet, løb møddingsvandet langs vejsiden ud
for skolen, men det tog man ikke så nøje dengang.
Når man kom ind af hoveddøren i midten,
var der en gang hvor vi kunne sætte vore træsko. Senere fik vi
indført skiftesko. Der var et klasseværelse i hver ende, og midt for
gangen var der en dør ind til andenlærerens værelse. Lærer Lehn
havde klasseværelse til venstre, og der var vi om formiddagen. Efter
middagsfrikvarteret skiftede vi som sagt klasseværelse og kom ind
til andenlæreren. Lehn underviste i biblehistorie, historie og
skønskrivning og andenlæreren i regning og dansk. Ingen af lærerne
boede i Rytterskolen. Huset havde stråtag og blev varmet op med en
mægtig stor kakkelovn i hvert klasseværelse
Der fyredes med kul og en del brænde. I dagens løb åbnede Lehn lågen
til kakkelovnen og tog en skuffe kul fra kulkassen og hældte den på
ovnen med det resultat. at der stod en os ud i skolestuen. Blev
ovnen for varm. kunne den slå en revne og det var ikke så godt. Så
gav Lehn min ældste bror Anton besked om at tage mål af kakkelovnens
omgang. hvorefter min far skulle lave et jernbånd til at spænde om
kakkelovnen for en ny var der ikke råd ti1. Ilden gik faktisk aldrig
ud ,når husholdersken Anna om morgenen havde tændt op. Hun anvendte
ildtændere og lidt brænde. En ildtænder var en firkantet træspån med
noget meget brændbart. Den lagde hun under brændet og satte en
tændstik til. Det stod vi og holdt øje med. Ti1 sidst kom der kul
på, når der var god ild. Det varede ikke længe. før der var god
varme i skolestuen. Skolebøger og sangbøger stod i et skab 1
skolestuen. og på væggen var der enkelte billeder. Jeg mindes bl.a.
et der advarede ungdommen mod alkohols skadelige virkninger. Der var
også enkelte billeder af gamle riddere og berømte mænd.
Lærerne var såmænd ikke så skrappe; som et bevis kan jeg anføre,
hvad andenlæreren engang sagde til min bror Theodor. som var 4 år
yngre end mig, sikkert fordi han havde været mere urolig end
normalt:" Du skulle være ligesom din bror Søren, for han sidder
altid roligt"!
Der var ikke noget med karakterer. men der var eksamen en gang om
året. Så fik skolen besøg af skolekommissionen og den gamle pastor
Engholm fra Allesø. Han vandrede frem og tilbage i skolestuen, mens
han bakkede på sin lange pibe. Vi blev overhørt I flok og bagefter
sagde præsten vist noget om at vi havde lært. hvad vi skulle. og det
var lærerne sikkert glade for. Og så gik ellers
kommissionsmedlemmerne og præsten og lærerne ned ad kirkestien til
Lehns hus ved siden af Broby kirke. Hjemme hos Lehn blev der
serveret suppe og peberrodskød. Imens de spiste gik vi om til, Lars
Knudsen som solgte slik, for at få lidt at sutte på.
Blev vi trætte af den megen tumlen i frikvartererne og følte os
tørstige løb vi ned ad kirkestien som førte fra skolen og endte ved
kirken. Lidt nede ad stien var der en stor pumpe med et blikkrus
fastgjort til en lænke, der igen var fæstnet til pumpen. Mens man
pumpede med den ene hånd holdt man kruset med den anden hånd.
Resultatet blev et dejligt krus vand. og så kunne legen fortsætte.
Endelig husker jeg. at der over indgangen til rytterskolen sad en
sandstenstavle med Frederik IV's monogram og årstallet 1721 samt en
længere indskrift, men det var ikke meget mere end kongenavnet at vi
kunne stave os igennem.
Selvom jeg ikke har kendt Chr. Lehns børn. da de var i den alder som
billedet viser vil jeg tro, at den store dreng til venstre er Holst
Lehn. Derefter følger datteren der som voksen blev gift med en
andenlærer ved skolen.
Jeg kan husket at Holst blev uddannet som
maskinmester og . sejlede i udlandet. Af og til fortalte Chr. Lehn
om oplevelser, som Holst havde berettet om i breve fra fjerne
steder. Den mindste Chr. Lehn junior, der senere blev lærer og
skolebestyrer på Marie Jørgensens Pigeskole i Odense. Damen til
højre er sikkert Lehns kone. Da jeg gik i skole, havde han en
husholderske efter sin kones død . Denne husholderske hed Anna.
Lars Bjørnsten 12.12.2001