odensea.dk

denmark

HOME-START

OP

  Spurvelundskolen i Odense

- et fristed til fælles virke og fælles gavn

 

Spurvelundskolens historie gennem 30 år.

 En skole bliver til      

  • Forord - Hvorfor    
  • En skole bliver til
  • Skoleudvidelser / centralskole
  • Skolen bygges.  
  • Skolen der forsvandt i mosen   
  • Så kom spaden i jorden   
  • Skolen bemandes.      
  • Skolens første tid.   
  • Skolen navngives. 

 Den 13 / 8 – 63 er skolens fødselsdag. Spurvelundskolen længe leve !

 Forord

 I forbindelse med indførelse af selvstyre på Odenses skoler skal hver skole lave en slags virksomhedsplan, en SPURVELUNDSKOLENS HVEM, HVAD,HVOR. Jeg begyndte at tænke i de baner og tilføjer et HVORFOR. Hvorfor er Spurvelundskolen sådan og sådan ? Hvad ligger forud ? Hvad er historien bag ved ?

 Det er dette redaktionen ved Jørgen Pedersen har bedt mig skrive lidt om. Her er beskrevet tilblivelsen. Tiden før er beskrevet i Lokalarkivets beretning. Jeg har til disse artikler fået hjælp af sognerådsmedlemmerne Robert Madsen, Allesø og Niels Torp, Broby, sognerådsformand & stadsskoleinspektør C. Jeppesen samt overlærer Erik Jørgensen.

 J. Okkels.

 

En skole bliver til

 Det var en stolt sognerådsformand, der den 13. august 1963 kunne indvie både Spurvelundskolen og Kroggårdsskolen. Kroggårdsskolen blev bygget for at aflaste Næsby Skole, idet Næsbyområdet var præget af et hurtigt voksende boligbyggeri. Spurvelundskolen var en centralisering, sammenlægning af skolerne i Allesø og Næsbyhovedbroby. Sidst i 50-erne gik centraliseringen af landsbyskolerne sin sejrsgang over det ganske land. Man nedlagde de "stråtækte" skoler. Denne centralisering foregik ikke altid uden "sværdslag". I 1948 var tegningerne til Allesø-Næsbyhovede- Centralskole allerede til høring. Skolen var placeret, og det første jordstykke var købt.

 Hvorfor varede det så længe ?

 Inden jeg prøver at kortlægge den skolepolitiske udvikling, vil jeg prøve at give en beskrivelse af situationen i 1960, en situation der medførte at politikerne kunne indse, at nu skulle der ske noget. I Allesø-Næsbyhovedebroby Kommune så skolebilledet således ud: Næsby Skole, Allesø Hoved- og Forskole, Broby Hovedskolen og Broby Forskole. Kroggårdsskolen skulle påbegyndes. Denne skole skulle samtidig være kommunens overbygningsskole med realafdeling og frivillig 8. og 9. klasse.

 I de 2 sogne Allesø og Broby var der som sagt 3 skoler adskilt af Viemoserenden. Udbygningen af boligområder i Broby var endnu ikke påbegyndt. Det første boligområde, Kirsebærvænget, blev først påbegyndt i 1968. Der var indført årgangsdelte klasser og mellemskolen var blevet afskaffet. D.v.s. at de elever, der ønskede at fortsætte undervisningen, skulle blive på hjemskolen også i 7. og 6. klasse. De store årgange prægede også området, så der i 1960 var ca. 180 elever. Eleverne fordelt på 8 klasser i 4 normalklasserum. og 2. klasserne i forskolerne, 3. – 7. klasse i hovedeskolerne. For at få lokaler lejede man 3 lokaler, bl.a. i Allesø Præstegård. På den måde genindførte man den gamle vandrelærerordning. Men dette var ikke nok. Man måtte skride til en centralisering. Man forflyttede eleverne fra 6. og 7. klasse i Broby over Viemoserenden over til de tilsvarende klasser i Allesø. På den måde sparede man mindst en lærer og en klasse.

 I Allesø-Næsbyhovedebroby Kommune så skolebilledet således ud: Næsby Skole, Allesø Hoved- og Forskole, Broby Hovedskolen og Broby Forskole. Kroggårdsskolen skulle påbegyndes. Denne skole skulle samtidig være kommunens overbygningsskole med realafdeling og frivillig 8. og 9. klasse.

 Skoleudvidelser / centralskole

 Sognerådet lod udarbejde tegninger til en centralskole. Denne plan blev sendt til høring i fælleslærerrådet her vandt tankerne ikke gehør. Lærerne og skolelederne ønskede at bevare de 2 skoler. De skulle i stedet udbygges med en gymnastiksal begge steder, et skolekøkken i Allesø og et sløjdlokale i Broby, for som fælleslærerrådet udtalte dengang i juni 1950: " Vi er stadig af den formening, at den værdi, der ligger i de mindre skolers nøjere kontakt med de enkelte hjem, er af større værdi, end de fordele, der opnås ved en centralskoleordning". ( Udtalelsen er ikke fra i dag , men fra 1950.) 

Fordelen ved centralskolen ville bl.a. have været, at man nu kunne få 7 årgangsdelte klasser i stedet for 4 klasser med 2 årgange. Det var også blevet billigere kun at bygge faglokaler ét sted, - faglokaler som skulle opfylde de krav, der var stillet i den nye skolelov: (1937). Noget tyder på, at sognerådet begraver disse tegninger og ideer om en centralskole i den fugtige mosejord, thi allerede i december 1950- et halvt år efter centralskoleordningerne – udarbejder sognerådet nu nye tegninger. Der var sognerådsvalg i 1950.  I de nye tegninger er der ingen placeringsvanskeligheder eller centraliseringsplaner, for nu skal Allesø og Broby Skole begge udbygges med faglokaler. Der er nu et politisk flertal for at bevare de små skoler. Disse synspunkter støttes kraftigt af skolernes ledere og personale samt af forældrene i de 2 sogne. man ønskede at bevare magten i eget hus. Man gik imod centraliseringen. "Hellere nr. 1 i Allesø/Broby end nr. 2 i Allesø/Næsbyhovedebroby", som Cæsar kunne have sagt. At denne ordning så indebar, at landsbyskoleordningen blev bevaret, og at de nødvendige byggeudgifter ville blive øget, var en anden sag.

 Jo ! "Jerntæppet" gik ned ved Viemoserenden. Allesø og Broby var delt, men man var enige: Ingen centralskole – de to sogneskoler med forskoler bibeholdes. Andre sognestridigheder kunne man ind imellem ordne rent korporligt omkring Viemoserenden. Dog har man endnu kunnet finde våben o. lign. fra jernalderen i Viemosen ! Jeg er forbavset over den udvikling af skolevæsnet – eller mangel på samme – som skete først i 50-erne i Allesø- Næsbyhovedebroby kommune. F.eks. mangler jeg udsagn om, at kommunen selv vil tilbyde elever efter 7. klasse videreuddannelse.

 Med en centralskole kunne man have lavet en fælles overbygning for hele kommunen, ligesom det faktisk skete rundt om i andre af landets kommuner. Skulle man have en realeksamen, måtte man mod større eller mindre betaling sende sine børn til Odense. På næste side er en skitse til centralskolen 1950. ( denne findes ikke i denne udgave af historien / lb 18.06.2008). Den blev samme år tegnet om til udvidelse af de 2 sogneskoler. Jeg håber på, snart at kunne vise alle tre sæt

tegninger, idet jeg er gået på jagt efter sognerådsprotokollerne fra 1950 – 1960. Hvorfor blev, udbygningen af Allesø og Broby skole på tegnebrættet, og hvorfor skulle der gå 10 år, inden man begyndte at tænke på Spurvelundskolen? Det eneste synlige bevis på udvidelse blev en pavillon ved Broby Skole. amtidig blev de økonomiske problemer også løst, idet sognerådet vedtog at bygge skolen som elementbyggeri. Det må huskes, at samtidig med denne skoles opførelse, havde sognerådet også Kroggårdsskolen under opbygning.

 Skolen bygges

 Set i bakspejlet er der noget, der tyder på, at i og med skolens placering var vedtaget, blev der også løst op for pengesækken. Fælleslærerrådets ønske om i første etape at få en fagfløj med sløjd og hjemkundskab og senere Fysik med, blev opfyldt, ja man fik også lov til at lave et omklædningsrum i kælderen om til formningslokale, medens en bevilling til et forhæng til omklædningsrummet og et forhæng til skolekøkkenets lille bolig ikke gik igennem. Boligen er nu tilholdssted for skolesundhedsplejen. Samme dag blev der bevilliget en tilbygning til toiletter samt et opbevaringsrum i aulaborde og stole.

 I 1960 var der 2 førstelærer, 2 folkeskolelærerinder og 3 lærer. Foruden den indførte årgangsdeling var den danske skoles bibel udkommet i 1958: " Den blå betænkning". Det medførte at engelsk blev obligatorisk fag fra 5. klasse. Skolerne her indførte det allerede fra 4. klasse. Eleverne skulle have fysik både i 6. og 7. klasse, og det skulle kun være tavlekridtsfysik. Der skulle laves forsøg. Ligeledes blev tysk obligatorisk i 7. klasse. Den blå betænkning lagde stor vægt på de praktiske og kreative fag samt idræt. Hver årgang fra 1. – 7. klasse havde i gennemsnit 6-7 timer mod nu 3-4 timer. Skulle skolerne leve op til intentionerne i den ny skolelov, var det nødvendigt med flere lokaler.

 Specielt var det nødvendigt at bygge faglokaler. Det nærmeste man kom en fagskole, var ribbevægen i Allesø Forsamlingshus, og så havde man i 1955/56 anlagt en fælles sportsplads i grusgraven i Allesø, der hvor der nu er bl.a. tennisbaner. Sådan nogenlunde var situationen. Der skulle bygges eller udbygges. Der skulle penge på bordet. Men hvor og hvor meget ?

 Skolen der forsvandt i mosen

 Hvad skulle barnet hedde ? Survelundskolen eller Viemoseskolen ? Svaret er bekendt. Hvorfor blev det ikke Viemoseskolen ? Kan forklaringen være, at den centralskole, hvortil der i 1949 blev lavet tegninger og beskrivelse, ikke blev til noget. Centralskolen skulle have været placeret i den vestlige del af Broby Mose tæt ved Beldringevej. Kommunen havde købt en parcel til en fælles sportsplads. Endvidere havde man forkøbsret til yderligere jordopkøb til en centralskole der på stedet. Arealet blev planeret og tilsået, men da man skulle tage det første høslet – slå det første græs – sad maskinen fast !  Placeringen af den nye samlede centralskole havde voldt mange kvaler. Den omtalte sportsplads lå imellem Allesø og Broby, så centralt, at det næsten kunne betegnes som ingenmandsland. Hvem ved? Måske var der allerede personer, der havde visioner om, at man kunne udbygge Viemoserenden til friluftsbad ?

 Så kom spaden i jorden

 Hvorfor blev udbygningen af skolerne i Allesø og Broby ikke til noget? var man alligevel ikke politisk så enige, som referaterne har antydet? Desværre er sogneprotokollerne endnu ikke duk

ket op, men i amtsrådets protokol kan læses, at undervisningsministeriets skolebygningskvote for 1954 er opbrugt, - men kommunen må gerne fremsende fornyet ansøgning. Det kneb altså med økonomien, og måske begyndte man at indse, at det var for kostbart at udbygge begge skoler med almindelige klasselokaler samt med faglokaler til gymnastik, sløjd og hjemkundskab. Tiden var åbenbart ikke moden til en centralskole, for i juni 1955 skriver skolekommissionen efter at have vurderet arkitektens detailprojekt for begge skolers udbygning: "På grund af usikkerheden om den fremtidig skolestruktur blev det vedtaget at henstille til sognerådet indtil videre at stille hele sagen i bero." Men hvad med den fremtidige skolestruktur? Der skulle udbygges med en overbygning i Næsbyområdet. Så kunne man nøjes med at have 1.-5.kl. på skolerne i Allesø og Broby. (Som et kuriosum kan nævnes, at man i 1956 førte forhandlinger med Lumby om en fælles eksamensordning.). Som tidligere nævnt i voksede elevtallet, og da man skulle indføre årgangsdelt

undervisning, måtte man leje lokaler ude i byen og tvangsforflytte elever fra Broby til Allesø. Nu begyndte forældrene også at presse på. Man ønskede at få bygget en tidssvarende skole, og en afstemning blandt forældrene viste, at de ønskede, at eleverne skulle have undervisning hjemme i lokalsamfundet også i 6.- og 7. klasse. Centralskolen blev taget ud af mølposen igen. (Mosegrunden havde kommunen solgt igen.) Den 3. marts 1959 henstiller skolekommissionen til sognerådet, at der bygges en eksamensskole for hele kommunen, og at der bygges en 7. klasset centralskole fælles for Allesø og Broby. Rom blev ikke bygget på én dag. Det blev centralskolen heller ikke, for bladrer man videre i skolekommissionen protokol, finder man under den 16. januar 1960 et eneste punkt på dagsordnen med følgende referat: " Det vedtoges at henstille til sognerådet, at der snarest udpeges en plads til den kommende centralskole for Allesø og Broby, udarbejdes tegninger og undersøges muligheder for at udføre arbejdet i etaper”

 Problemet var stadig: Hvor skulle barnet ligge ? Det står han i det uvisse, hvem der først førte passeren og fastsatte stedet for skolens placering, men, – skolen kunne næppe placeres ret meget mere centralt, når man skulle tage hensyn til yderdistrikterne. Man havde også kæmpet bravt for at bevare Broby Forskole. Det lykkes ikke, men man fik dog lov til at medbringe katederforhøjningen til den nye skole. Ellers flottede man sig ikke med inventar ; det meste var genbrug/overførte varer. Nævnes skal det dog, at man fik lov til at anskaffe et pianette. Sidst på efteråret 1961 (i skrivende stund netop for 30 år siden) blev det første spadestik taget, og overskriften i avisen lød: "Fra bar mark til moderne centralskole". Efter en uges ekstra sommerferie kunne skolen begynde i august 1962. Man havde klassefløjen, lokalerne 1 – 7, til 8. klasser. Der var således småbørnsundervisning fra kl. 8.- til 16.-. I frikvartererne blev nr. 4 brugt som lærerværelse og kontor. Idræt foregik på stadion, i grusgraven og i Allesøhallen.

 Skolen bemandes.

 Pr. 1. august 1962 var ansat 6 lærer, + 1 vikar for den kommende skoleleder. P. Ulrikkeholm var konstitueret som skoleleder de første måneder. I august blev Niels Henriksen ansat som pedel blandt 54 ansøgere. I skoleåret 62/63 blev skolen færdig bygget, ligesom "Hytten" (nuværende lokale for BH-kl.) blev bygget til den nye førstelærer, som tiltrådte 1. okt. 1962. Til stillingen som skoleleder kunne ingen af de to tidligere førstelærere samle flertal, hvorfor skolekommissionen indstillede undertegnede ( Jørgen Okkels  / lb 18.06.2008) enstemmigt. Skolens kontor blev indviet lidt utraditionelt ved et møde mellem kommuneingeniøren og 3 stridende lodsejere. Man kunne ikke blive enige om en vejs benyttelse!! Kontoret havde ingen møbler, væggene stod rå og rummet var knap nok tørt efter grovpudsningen. Årsafslutningen i juni –1963 kunne finde sted i aulaen. Det trak folk af huse, så vi fik virkelig brug for vor aulastole og borde. Flere af forældrene følte, at de var kommet til ballonfest, fordi der i aulaen var ophængt runde hvide lampekupler. (disse er nu udskiftet med knap så "dekorative", men mere energirigtige armaturer).

 Skolens første tid

 Så endelig den 13. august 1963 kunne skolen indvies. Den 13 / 8 – 63 er skolens fødselsdag. Skolens graviditetsperiode var således næsten 12 måneder. Helt op til indvielsen var der hektisk aktivitet, ja, aftnen før blev der plantet træer og buske i skolegården, og gartneren kunne først aflevere plantekummerne til aulaen tidlig om morgenen på selve dagen. Et stort problem blev først løst 2 år senere. Skolen var jo blevet gravet ned, og det viste sig, at der stod op til ½ m. vand under gymnastiksalen, og kælderen var ofte oversvømmet, så der måtte ekstra dræning til. Skolen havde egen vandboring, man det måtte lukkes, da der kom mere sand end vand ud af bruserne. Det medførte dog, at der nu kom vandværksvand til Broby, og til en rimelig pris. Sportspladsfirmaet gik desværre konkurs, hvorfor sportspladsen først blev brugbar i – 1964 / 1965 . Selv om skolen var nedgravet, for på dette tidspunkt var skolens udendørsbelysning den eneste ordentlige gadebelysning, der fandtes i Broby. Det, mente mange, var det rene fråds.

 Centralskolen var nu en realitet. Der forestod nu et arbejde med også at få den til at blive en Fælles skole for lærere, elever og forældre. Det gavnede just ikke, at man havde en ren Allesø – klasse og en ren Broby - klasse. Skolekommissionen pålægger derfor skolen, at klassedannelsen i  centralskolen ikke må ske efter geografiske kriterier.

 Skolen navngives

 Allesø Næsbyhovedebroby Centralskole eller i forkortet form ABC- skolen var skolens navn i startfacen. Men – som et sognerådsmedlem lakonisk bemærkede: " De lærer vel også andet end ABC ’en på den skole!" – og dermed var vejen banet for en omdåb. Valget kom til at stå mellem Viemoseskolen og Spurvelundskolen. Det var dengang af stor psykologisk betydning, at man fandt et neutralt navn, hvilket måske vanskeligt forstås i dag, hvor ingen tænker på Viemoserenden som en "grænseflod".

 SPURVELUNDSKOLEN LÆNGE LEVE

 

 Spurvelundskolens historie er lettere redigeret 18. juni. 2008 af Lars Bjørnsten

 

 

 

 

Copyright ©  2007-2008    www.odensea.dk