odensea.dk

denmark

HOME-START

OP

 

MULTIHUS ODENSE

MULTIKULTURHUSET PLACERET VED ODENSE HAVN

Tja...hvordan er det så gået nu ca. 10 år efter.

Politisk er planen om et kulturhus på havnen droppet og på et tidspunkt var der tale om et vandkulturhus på havnen, men disse planer er også droppet. Så besluttede politikerne i Odense at bygge et musik - og teaterhus på hjørnet af Thomas B. Thrigesgade og Hans Mules Gade i forbindelse med Odense Koncerthus. Desværre viser det  sig at manden med pengene.. har svært ved at skaffe dem i disse krisetider.. så tiden må vise om også disse planer droppes., men vi har da lov til at håbe på, at projektet gennemføres indenfor en overskuelig fremtid. Se mere nedenfor om det spændende projet.

lb 6. Juni 2009

 

 II feasibility studiet er en placering af multihuset på Odense Havn beskrevet som en af de mulige lokaliseringer.

Der er tale om de indre havnearealer, hvor der kan overvejes flere forskellige placeringer. På kortet er skitseret seks alternative placeringer. Uanset placering skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen og en lokalplan. Arealerne er interessante i forhold til flere anvendelsesmuligheder.

På baggrund af strategiplanen for Odense Havn er dele af havneområdet i rammerne i kommuneplan 2000-2012 omdannet til erhvervsformål, hvilket er markeret på kortet. Der er knyttet en række bestemmelser til disse formål. Arealerne omkring bassin I og bassin II udlægges til kontor og service (EC-område) og service (S-område). Desuden er der udlagt arealer  til lettere industri (EB-område). Arealet vest for bassin III – mellem Åløkkeskoven og Næsbyhoved Skov er udlagt til kontor og service (EC-område). For dele af inderhavnen er det i forlængelse af udvist køberinteresse fra et revisionsfirma og et reklamebureau besluttet at udarbejde en lokalplan for området ved bassin II. Denne forventes fremlagt ultimo 2001.

Indpasning af multihuset

En placering af multihuset på Odense Havn vil muliggøre et hus af samme størrelsesorden, som det er beskrevet placeret på godsbaneterminalen. Der er behov for en nærmere vurdering og beskrivelse af indpasningen i forhold til en konkret placering. Således vil de idémæssige skitser for et projekt på godsbaneterminalen ikke umiddelbart kunne overføres til Odense Havn. Det vil være nødvendigt at se på den konkrete tilpasning og udformning – herunder også i forhold til omgivelserne. På havnen eksisterer følgende generelle bindinger:

  • en fredet Toldbod

  • en intern trafikal forbindelse på havnen (transport af gods og truckkørsel)

  • eksisterende lejemål, hvor arealerne ikke umiddelbart kan frigøres15

Havneområdets byggeri er meget varieret i højde og form. En af siloerne er 55 m høj. Her vil et scenetårn på 32-33 m syne naturligt. Der kan være problemer i forhold til virksomhedsstøj samt lugt- og støvgener fra omkringliggende virksomheder. Dette aspekt kortlægges i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan. Vejstøj er ikke beregnet, men der skønnes at kunne opnås et tilfredsstillende støjniveau i bygningen. Vibrationsstøj er ikke beregnet. I forbindelse med byggeri skal afhjælpes evt. jordforurening.

På nuværende tidspunkt har en skelnen mellem anvendelsestyper af arealerne på Odense Havn ingen større betydning. Kommuneplanens retningslinier anfører, at en ændret anvendelse af områderne omkring bassin I og bassin II ikke må skærpe miljøvilkårene for eksisterende virksomheder i og udenfor områderne. Placeringen af et multihus og evt. kontorbygninger16 (domicilbyggeri) har den konsekvens, at den nuværende Englandsvej skal bevares. En evt. placering af kontorbygninger ved Englandsvej vil få indflydelse på de byplanmæssige forhold omkring et multihus yderst på Pier 2. Det vil være en arkitektonisk og konstruktionsmæssig udfordring at indpasse de nødvendige ca. 500 parkeringspladser.

De nuværende bolværker og kajarealer er i en vedligeholdelsesstand, som fordrer betydelige udgifter ved omdannelse til et nyt formål. 15 De enkelte lejemål udgør forskellige arealstørrelser. Der foreligger ikke oplysninger om, hvornår de respektive arealer kan frigøres. 16 Ifølge oplysninger fra Odense kommune, Byplan- og Miljøafdelingen, føres der forhandlinger om evt. salg af området til opførelse af kontorbygninger. Således er man aktuelt i gang med at udarbejde lokalplanforslag for området.

 

Byplan- og Miljøafdelingen har undersøgt seks placeringsmuligheder for et multihus på havnearealet.  Vi vurderer, at der ud af disse reelt set er to mulige placeringer af et multihus, nemlig:

  • 1. Placering nr. 3 - Yderst på Pier 2, hvor FAF har et siloanlæg

  • 2. Placering nr. 6 - Mellem Åløkkeskoven og Næsbyhoved Skov

De to placeringer giver mulighed for en fremtrædende placering af huset, medens de øvrige lokaliteter alle efter vores vurdering vil betyde, at huset ’pakkes ind’ bag noget andet, og den tilsigtede arkitektoniske og fysiske effekt mistes. Det bemærkes, at den yderste del af Pier 2 i kommuneplanen  er udlagt til havneformål, eftersom det ikke er omfattet af den ændring, der kom ind ved den seneste revision af kommuneplanen. Det foreligger ikke oplyst, hvorvidt arealerne kan disponeres på nuværende tidspunkt. Den inderste del af Pier 2 blev ved den seneste kommuneplan ændret til kontor- og serviceformål. I en videre afklaring er det konsulenternes opfattelse, at alene placering 1 er mest interessant at undersøge, idet her er mulighed for at skabe et udfordrende og særpræget multihus. Den aktuelle planlægningssituation for området medfører, at der vil være behov for gennem et kommuneplantillæg at ændre områdets status fra havneområde til område for kontor, service og/eller offentlige formål. Samtidig skal der indgås aftale med FAF/Odense Havn om, at området kan disponeres til et multihus.

Placeringen yderst på pier 2 på Odense Havn vil kombinere vand og kultur. Det vil imidlertid skulle ses som et led i omdannelse af inderhavnen. I området eksisterer der allerede flere udsigts- og indkiglinier, som ønskes bevaret bl.a. for at opretholde billedet af tilhørsforhold og kvalitet i havnens miljø.

Sammenhæng med byen

Umiddelbart er det tydeligt, at en placering på arealer på Odense Havn på nuværende tidspunkt ikke har en sammenhæng med livet i midtbyen og "kulturakserne" , hverken trafikalt, adgangsmæssigt eller i forhold til "byens liv". I et større udviklingsperspektiv kan det være fristende at binde etableringen af et nyt multihus op på udviklingen af en ny bydel. Her skal man imidlertid være opmærksom på, at et nyt hus erfaringsmæssigt ikke i sig selv kan løfte en ny bydel og skabe den fornødne udvikling i et område.

Et multihus skal derimod løftes ved hjælp af en påbegyndt eller accelereret udvikling i en bydel. Tages der en beslutning om en placering på Odense Havn, bør man således være opmærksom på nødvendigheden af tilsvarende at tage en beslutning om at understøtte og om muligt fremskynde en aktiv bydelsudvikling. Samtidig er det nødvendigt med en meget god tilgængelighed til Multihuset, hvad angår det overordnede vejnet og det kollektive trafiksystem.

Det er i første række de publikumsorienterede aktiviteter, der skal bære og kendetegne huset. Jo større besøgstal, desto bedre. Derfor er forudsætningen en klar sammenhæng til Odense Banegård og midtbyen, således at tilgængeligheden forbedres. Dette kan skærpe behovet for en forbindelse over jernbaneterrænet og/eller en forbedring af tunnelen ved Jarlsberggade. Samtidig skal der foretages en nærmere vurdering af tilgængelighed/trafikafvikling til multihuset set fra Thomas B. Thriges Gade, Buchwaldsgade, Havnegade, Toldbodgade og Næsbyvej. Det indgår, at der tages hensyn til den interne trafik med gods i havneområdet. I tilknytning til placering nr. 6 kan forudsætningerne m.h.t. de generelle betragtninger om ny bebyggelse, bynærhed og trafikal adgang ikke bringes i anvendelse.

Der en ændring af det "gamle" erhvervsområde syd for Odense Havn undervejs, således at det gradvis overgår til kontorer, service, institutioner og offentlige formål. Eksempelvis er Tietgenskolen placeret her. Ved valg af en placering i havneområdet af et multihus er der behov for bl.a. via planlægning og aktiv erhvervsudvikling – at prioritere omdannelse af området meget højt; og evt. på bekostning af den nuværende prioritering af bolig- og erhvervsudvikling i andre områder.

Byplan- og Miljøafdelingens overordnede vurdering af de seks placeringsmuligheder:

Område 1 : kan kun rumme et mindre multihus. Et multihus her passer ikke ind i de foreløbige planudkast i forbindelse med lokalplanarbejdet.

Område 1a : kan være et interessant bud, hvor man bygger hen over vandet, men dette vil kræve en mere omfattende vurdering.

Område 2: er i konflikt med ønsket om at anvende dette område til kontordomiciler.

Område 3: er udlagt til havneformål og anvendes i dag af FAF. Anvendelse til multihus er i modstrid med strategiplanen og med kommuneplanens bestemmelser. Området har stor herlighedsværdi.

Område 4: kan rumme et stort multihus. Arealet anvendes i dag af Unicon Beton. Arealet vurderes ikke at byde på helt de samme herlighedsværdier som område 3 og 6.

Område 6: er ledigt. Området har stor herlighedsværdi med beliggenhed ved både vand og skov.

Kilde: Multihus – kvarterplanlægning og lokaliseringsmuligheder, Byplan- og Miljøafdelingen, Byplankontoret Maj 2001  Beskrevet i kommuneplan 2000-2012.

Potentialer ved placering Odense Havn

  • Mindre snærende bånd end på de øvrige placeringer  – gode muligheder, da projektet ligger tidligt i en byomdannelse af havnearealerne.

  • Udseendemæssigt mulighed for en placering, der skaber associationer til markante bygningsværker som Sydney Operaen og Guggenheimmuseet i Bilbao

  • På lang sigt mange muligheder – og udfordringer – mht. til at skabe en spændende bydel

 

Udfordringer ved placering af Multihus Odense på Odense Havn
bullet

 Lang planlægningshorisont (placeringen yderst på pier 2 strider mod strategiplanen for Odense Havn, hvorfor det i givet fald fordrer ændringer af såvel strategiplanen som af tillæg til kommuneplanen og en lokalplan).

bullet

 Tilgængeligheden ï Hvis den inderste del af pier 2 disponeres til kontorer for liberale erhverv, kan det fordre særlige restriktioner mht. adgangsforhold ï Intet naturligt liv i huset om dagen ("man køber en billet i en kiosk – og så tager man derned umiddelbart før en forestilling")

bullet

 Havnens hovedstrøg giver begrænsninger – og samtidig er der kravene fra den interne trafik på  havnen

bullet

 Begrænset sammenhæng med bydelene bag havnen (det er bagsiden)

bullet

 Meget stort behov for nye løsninger i den trafikale tilgængelighed og infrastruktur

bullet

 Begrænset cirkulation og "strøgtrafik"

 


De nye spændende planer om et nyt musik- og teaterhus i Odense

Kilde: Odense Kommunes hjemmeside 17.12.2008

Odense bliver den første by i Danmark, der får et musik- og teaterhus efter "offentlig-privat-partnerskabs-modellen".
 
Musik- og Teaterhus
 
Efter en udbudsrunde har Odense Byråd den 21. maj 2008 godkendt, at H. C. Andersen Kongres Center A/S bliver den private partner, der skal bygge, eje og stå for driften af Odenses nye musik- og teaterhus.
 
Det er arkitekfirmaet C.F. Møller, der skal tegne det nye hus, som både skal rumme plads til store musik- og teaterbegivenheder og Fyns Musikkonservatorium.
 
Musik- og Teaterhus
 
Det nye Musik- og Teaterhus bliver et nyt kulturelt kraftcenter i Odense, og Det Fynske Musikkonservatorium får glæde af nye og tidssvarende lokaler og samtidig får en central placering for at styrke sin integration med byens øvrige kulturliv.
 
Musik- og Teaterhuset bygges på "koncerthusgrunden", som ligger ved Odense Koncerthus i H. C. Andersen-kvarteret.
 
Huset opføres, finansieres, ejes og drives af H. C. Andersen Kongres Center A/S efter de behov og ønsker, som Odense Kommune og Det Fynske Musikkonservatorium har til arkitektur, indretning og anvendelse. Kommunen har brugsret til huset i de næste 25 år: 40 dage til den store scene og 75 til foyer-området om året.
 
Musik- og Teaterhus
 
Odense Kommune betaler et engangsbeløb på 90 mio. kr. samt værdien af byggegrunden. Desuden betaler Odense Kommuner 8 mio. om året i 15 år. H. C. Andersen Kongres Center A/S overtager grunden den 1. juni 2009, og begynder herefter byggeriet af musik- og teaterhuset. Efter planen er både Det Fynske Musikkonservatorium og Musik- og Teaterhuset færdigbygget i efteråret 2013.
 
Musik- og Teaterhus
 
Offentlig-private partnerskab (OPP)
Kernen i et OPP er, at det offentlige bestiller en privat leverandør til - ikke blot at gennemføre et byggeprojekt - men også til efterfølgende at drive og vedligeholde byggeriet.
Et OPP indebærer, at "bestiller" har ansvaret for fastlæggelsen af funktionskravene til huset i forhold til bestillers behov, mens den private part har ansvaret for vedligeholdelse og drift af aktiviteter i huset. Den private part skal med andre ord drive huset for egen regning og risiko.

Kommunen bidrager til anlægssummen med kr. 90 mio. samt med værdien af koncerthusgrunden.
 
En del af huset udlejes til Det Fynske Musikkonservatorium på en længerevarende kontrakt. Den øvrige del er undergivet den private parts frie råderet. Odense Kommune har en del af året ret til at disponere over dele af huset.

 

 

 

Copyright ©  2007-2009    www.odensea.dk