Uddrag af tidligere lærerinde Helga Møllers
beskrivelse af skolen omkring 1920.
Den navnkundige lærer Lehn trak sig i 1913 tilbage
efter 53 års lærergerning i Broby, og han afløstes af lærer Jens
Møller, født 1877 som søn af husejer H. Jensen i Stige Hauge. Efter
endt skolegang var han to år skibsdreng på damperen "Benedikt", og
det lykkedes ham at spare så meget op , at han var i stand til at
betale tøj og bøger under den toårige læreruddannelse, som han
påbegyndte som 16-årig. Han dimitteredes fra Odense Seminarium 1896
1896-97 var han hjælpelærer i Ejby på Vestfyn.
1897-1904 hjælpelærer i Stige, 1904-06 enelærer i Bredbjerg og
1906-13 enelærer i Bederslev. Den 1. september blev han kaldet til
førstelærer i Næsbyhovedbroby skole, og dette embede kom han til at
beklæde indtil 1942.
Da lærer Møller tiltrådte, undervistes der endnu i
den gamle rytterskole fra 1720'erne. Den havde imidlertid tjent sin
tid ud, og umiddelbart bag skolen opførtes en ny skole i 1915.
I lærer Møllers ægteskab var der 8 børn. Den
ældste var datteren Else, der siden blev gift med fouragehandler
Johannes Sørensen Allesø på Søkilde. Foruden datteren Else F.1907
blev datteren Helga f.1909 og sønnen Knud f.1912 uddannet som
lærere. Else Sørensen Allesø døde den 1963, Knud Møller 1984.
Helga Møller, der havde været ansat ved
Tingløkkeskolen, udfærdigede 1978-79 til Nationalmuseets
etnografiske afdeling en beskrivelse af skolen og dertil hørende
have i tiden fra 1915 og fremefter, og med hendes tilladelser
bringes uddrag af disse beskrivelser. HHJ.
Den gamle rytterskole i Næsbyhoved
Broby Kilde: Odense Bys Museer
De mange småbyer uden om Odense
blev efterhånden opslugt af den voksende storby og dens
skolemønster. Endnu i 1910 var den gamle rytterskole i Næsbyhoved-
Broby i brug.
1722-24 opførtes der 20 skoler i det fynske rytterdistrikt bl.a.
i Broby og Allesø. Herover rytterskolen i Broby, der fungerede som
skole indtil 1915. Billedet stammer fra tiden omkring 1910.
Skolestue og lærerbolig var bygget sammen i hovedbygningen, som
var opført af røde mursten og havde tegltag. Udhuset var også af
røde mursten, men havde zinktage. Sammenligning med andre bygninger
fra den tid fortæller, at opførelse og skoleudstyr må have kostet
ca. 1500 kr.
Nyopførte skolebygninger fra 1915 var uden sammenligning med vore
dages skolepaladser. Men Næsbyhovedbroby skole var dog selv i hine
spartanske tider et skrabet byggeri. Der var petroleumslamper, idet
elektrisk lys først blev indlagt efter 1. verdenskrig. Der var ingen
gymnastiksal. Al skolegymnastik var henlagt til den grusbelagte
legeplads, og i det åbne redskabsskur forefandtes ribber samt en buk
og en plint og et par bomme til f.eks. armgang.
Der fandtes i starten kun 1 vandpumpe. Den stod uden for
skolestuen, og herfra måtte lærerfamilien hente vand til køkken og
vaskehus; det sidste var beliggende i kælderen. Til brug for
eleverne hang der på pumpen et lyseblåt emaljeret krus i en
jernlænke.
Til brug for eleverne var der i udhuset 3 das'er og et pissoir.
Lærefamilien private das var anbragt længst bort i udhuset.
Både skolestuen og forstuen havde almindelige trægulve, der var
ferniserede med støvbindende olie. Der blev fejet hver dag, men kun
skuret gulve ve d hovedrengøringen. Væggene var hvidkalkede og alt
træværk var malet med en slidstærk grå maling, der benyttedes
overalt på datidens skoler.
Katederet var et almindeligt firkantet bord med et par skuffer.
til læreren var der en praktisk armstol, og på væggen bag katederet
var en meget stor sort tavle. Skolebordene af ferniseret træ var
topersoners med en fast bænk. Bordpladen var skrå, men foroven var
en lille plant stykke med en fordybning til griffel og penneskaft
samt et blækhus. Under bordpladen var to hylder til tavle,
pennalhus, bøger m.m. Til hver lille tavle havde vi en tavleklud, og
ved rengøring var det almindeligt at spytte på tavlen, før man
viskede det skrevne ud. en del skolebørn, især pigerne, havde dog
små flasker med vand, og de meget opfindsomme kunne endda finde på
at farve vandet ved hjælp af kulørt silkepapir. Et pennalhus
indeholdt griffel, Chr.X-penne og penneskaft samt måske blyant og
viskelæder. Lærebøgerne blev på skolen , men geografi ,
Danmarkshistorie og bibelhistorie var privateje. Sang- og
børnesalmebøger hørte skolen til og opbevaredes på skolen.
Skolebiblioteket indeholdt en ganske lille samling hjælpebøger for
læreren samt måske 30-40 børnebøger til udlån.
I et hjørne af skolestuen stod en stor vidunderlig kakkelovn, der
fungerede dag og nat igennem ved hjælp at cinders og brænde
På væggen hang nogle få store bibelhistoriske billeder, men
ellers var der små historiske og geografiske billeder i massevis. På
de spændende landkort over fremmede verdensdeler var der hvide
pletter, som fortalte , at disse steder på jordkloden endnu i 1915
var uudforskede.
Vinduerne var fulde af potteplanter, der trivedes udmærket, og
når de begyndte at blomstre, blev de flyttet ind i mors stuer.
I forstuen stod træskohylder, hvor man i vintertiden stillede
sine træsko og skiftede til tøjsko.
Der var gennemført orden og disciplin både i skolen og i
privathjemmet. Det gav arbejdsro i undervisningstiden og tålelige
forhold for de yngste og svageligste elever i frikvartererne. Der
var et formiddagsfrikvarter, hvor højdepunktet var madpakkerne, der
indeholdt smørebrød, som regel pakket i i avispapir. Desuden var der
en middagspause, hvor alle de nærmest boende gik hjem og fik varm
mad. Vi lærerbørn skyndte os ind til mors mad i frikvartererne for
derefter at skynde os tilbage til de andre skolebørn.
Klassebillede fra Hovedskolen i
Broby.
Eleverne måtte selv vælge, om de ville opholde sig ude eller
inde, og der udfoldede sig et vidunderligt liv. Om sommeren var der
boldspil og sanglege udendørs, og til andre tider legede vi
selskabslege indendørs, eller vi tog sangbøgerne frem og sang af
fuld hals
Der var i beskedne rammer en tryg tid for de dages landsbybørn.
Det bedste, man kan sige om lærerboligen er at de var rummelig,
og den var vel ikke mere upraktisk end mange af tidens landbohjem .
køkkenet havde et gammeldagskomfur. Under vinduet var n fast
køkkenbord med vask. et andet køkkenbord stod under tallerkenrækken.
Desuden var der en brænde- og tørvekasse, og ved siden af komfuret
stod en taburet med vandspanden og tilhørende vandøse. Blev man
tørstig i løbet af dagen, drak man af vandøsen. Fra køkkenet førte
døre til køkkenforstuen, spisekammeret, sovekammeret og spisestuen.
I sovekammeret stod foruden mine forældres senge en mængde
børnesenge . I 1915 fødtes barn nr. 7, men så vidt jeg husker, delte
mine to ældste søstre værelse med husassistenten på loftetagen.
