Fremtidsvisioner:

Artikel af Lars Bjørnsten

28 november 1990
 
 

En skole med profil.
 
Lars Bjørnsten, ny skoleinspektør på Spurvelundskolen, ser gerne, at skolen i højere grad tager udgangspunkt i børnenes lokalsamfund.

 Børn kan lave lokalplaner

 Fysisk planlægning kan umiddelbart synes for abstrakt et emne at tage fat på i en folkeskole, men det har Lars Bjørnsten faktisk gode erfaringer med fra Karlslunde Skole, hvor han tidligere har været lærer i 12 år. Men igen gælder det om at knytte an til børnenes eget lokalområde.

På linie med andre borgere gik jeg sammen med en 7. klasse ind og lavede et forslag til lokalplanen. Det tvang dem til at gøre sig nogle overvejelser om, hvilke faciliteter de ønskede og samtidig, hvor det var mest hensigtsmæssigt at lægge dem.
F.eks. generer en knallertbane mindst muligt, hvis man lægger den op ad motorvejen.

Efter Lars Bjørnstens mening skulle det ikke kun være geografi- historie- og biologitimerne, der tog udgangspunkt i lokalområdet. Børnene kunne også skrive digte og historier ud fra deres nære omgivelser.  At arbejde med sit lokalsamfund er i høj grad at gå på tværs af de enkelte fag, altså temaundervisning. Noget Lars Bjørnsten gerne så bredte sig på Spurvelundskolen. Tiden er nok vokset fra den meget skarpe opdeling i de praktiske fag. Hellere skulle man f.eks. beskæftige sig med jernalderen i alle timerne. Så kunne man sy, lave mad, tegne og arbejde i træ omkring et fælles tema.

Engelsk skal læres tidligt
 
Selvom lokalsamfundet er vigtigt som udgangspunkt for børnenes indlæring, så kommer man ikke uden om den store verden: Hvad enten vi så kan li' det eller ej, så er EF og det indre marked en realitet. Her kan vi så bruge vores venskabsskole i Holland som indgang til Europa. Jeg mener, vi skulle udbygge samarbejdet og også gerne inddrage de lokale kulturliv i denne udveksling. Men for at børnene kan få mest mulig ud af det, kræver det, at de også kan snakke sammen, og her er engelsk fællessproget'. Så hvorfor ikke starte med fremmedsprogsundervisning i 3-4. klasse, når modersmålet er nogenlunde på plads ?

 Brug forældrene meget mere

 Idet hele taget mener Lars Bjørnsten, at der er meget inspiration at hente fra venskabsskolen i Holland. bl.a. når det gælder forældrenes rolle.
 Jeg mener, vi skulle inddrage forældrene meget mere i skolens hverdag, og jeg tror også forældrene er villige til det. Er en af forældrene biolog, så lad hende fortælle børn om vandprøver, og lad den bankansatte lære børnene om regnskaber.
Ved at engagere sig mere i skolen ville forældrene også få en større forståelse for den, og her mener jeg at praktisk arbejde er en god indfaldsvinkel. Hvis man ligesom i visse daginstitutioner havde arbejdsweekender, hvor man klarede noget af vedligeholdelsen, så kunne man også godt frigøre ressourcer til projekter, man ellers ikke ville have råd til.

 Åben skole

 Lærerne skulle så også deltage i arbejdet. Det ville kræve en opblødning af de gældende regler om faggrænser og tjenestetider, hvilket Lars Bjørnsten i høj grad ser som ønskeligt. Vi skal væk fra at lærerne kun kan undervise i...............
 Skolen skal da bruges meget bedre, ved f.eks. at have åbne værksteder hvor folk kan komme og reparere deres møbler og lignende. Ideelt set skulle der så måske være en, der holdt skolen åben, en man altid kunne hente råd og vejledning hos. Men det kunne jo også være nogle af fri. Men det kunne jo også være nogle af fritidsbrugerne der påtog sig dette ansvar.

Den lokal fremtid

Når jeg engang får tid og overskud kunne jeg også godt tænke mig, at være med til at arrangere en konference her på skolen om lokalsamfundets fremtid. Her skulle alle fra områdets sociale - og kulturelle liv deltage, så vi sammen kunne finde ud af, hvordan vi bedst bevarer dets identitet og profilere den i forhold til Odense Kommune. Vi skulle jo nødig ende som en del af den store grå bymasse, slutter Lars Bjørnsten.

Mine målsætninger med Spurvelundskolen.

Skolen skal være eksperimenterende og animere til børnenes fantasi uden at at børnene bliver prøveklude med bl.a. teater - maleri.
 
Skolen skal lægge vægt på at udvikle elevernes identitet i forhold de livskvaliteter , som lokalmiljøet indeholder.
 
Skolen skal engagere forældrene mere både i forbindelse med den daglige undervisning og i forbindelse med skolens fysiske rammer.
 
Skolens fysiske rammer skal laves om. Den lægger i øjeblikket op til de lange ganges pædagogik".
   
Skolen skal have en pædagogik. der tager udgangspunkt i helheder-temaer og ikke i fag.
 
Skolen skal have en tryg og rar atmosfære. Vi skal bl.a. have lavet nogle "hyggesteder" hist og pist.
 
Skolen skal stadigvæk være en folkeskole. men jeg mener ikke at vi skal have 38 grå folkeskoler.

Vi kan godt lave vores skole spændende og anderledes end de 37 andre ­ hvis I vil være med til det ?
 
 Lars Bjørnsten