Fysisk planlægning, arkitektur og
design
Udarbejdet for Danske Arkitekters Landsforbund af:
Lars Bjørnsten
Leni Dam
Peter Blicher Dam
John Holmer
Niels Winzentsen
august 1979
FORORD
på baggrund af de udvidede muligheder, folkeskolen har fået til at orientere
over for elever, lærere og forældre om det omgivende samfund, dets opbygning og
indhold, bl.a. gennem fagene samtidsorientering og arbejdskendskab, er der i
Danske Arkitekters Landsforbund opstået et ønske om at få lejlighed til i
samarbejde med repræsentanter med tilknytning til folkeskolen, at debattere og
vurdere dette betydningsfulde oplysningsarbejde.
Set i en større perspektivisk sammenhæng og med støtte i folkeskolens egen
målsætningsparagraf må det anses for at være af overordentlig stor betydning, at
skolens elever kan få en forståelse og kvalificeret kritisk sans over for
formgivning, byggeri og planlægning.
Eksempelvis kunne man bl.a. indarbejde en forståelse og træning i aflæsning
af planlægnings- og projektmateriale, som en del af et undervisningsforløb, for
at skabe det nødvendige grundlag for, at borgerne og det offentlige kunne blive
i stand til at føre en kvalificeret debat om faglige og politiske beslutninger.
Denne kunne omfatte lokal-kvarterplanlægning og lokalt boligbyggeri
-debatmuligheder, som den nye kommuneplanlov hjælmer borgeren ret til.
Som det fremgår af citater fra vejledningen er det vor opfattelse, at faget
samtidsorientering på fundamental måde kunne danne basis for de
målsætningsdebatter, som skalomfatte udformningen af vore fysiske rammer.
Da skoleloven og vejledningen ikke præcist redegør for, hvem der skal bibringe
den nødvendige viden om planlægningen af byer, bygninger og boliger inden for
folkeskolen, og da undervisningsministeren ved adskillige lejligheder har
fremhævet værdien af udefra kommende kvalificeret assistance til de fagområder,
som folkeskolens egne lærere af gode grunde endnu ikke kan overkomme, må det
således forekomme rimeligt og samfundsrelevant, at arkitekterne fremsætter deres
tilbud om faglig bistand.
Med baggrund i disse overvejelser nedsatte Danske Arkitekters Landsforbund i
august 1977 et udvalg bestående af arkitekterne Karen Zahle, Hans Henning Hansen
og Mogens Didriksen med det formål at finde frem til en eventuel mulighed for at
indføre et emne i den almindelige folkeskoleundervisning, der skulle omhandle
arkitektur, bygningskunst, planlægning, design m.v.
I juni 1978 indkaldte udvalget til et åbent debatmøde omkring mulighederne
for at indføre et sådant emne i folkeskolen. Til mødet var inviteret
repræsentanter fra undervisningsministeriet, amtskonsulenterne,
skoledirektørerne, skoleinspektørerne, -eleverne og mange andre organisationer
og enkeltpersoner med tilknytning til
folkeskolen. Debatten fik et positivt forløb, og mødets konklusion var, at der
var basis for at indføre det pågældende emne i den almindelige
folkeskoleundervisning.
På udvalgets foranledning nedsattes en arbejdsgruppe bestående af 4 lærere og en
arkitekt, der fik til opgave at udarbejde et oplæg til et undervisningsforløb
omkring emnet "Fysisk planlægning, arkitektur og design".
Denne rapport er et resultat af arbejdsgruppens bestræbelser og skal idet
kommende efterår danne grundlag og udgangspunkt for de undervisningsforsøg, der
er sat i gang på 6 skoler rundt omkring i landet, hvor også arkitekter er
involveret i selve undervisningen.
Nedenstående er kun et uddrag af rapporten !
Projektarbejde 3.-5. klasse
Der, hvor du bor
INDHOLD:
Motivationsfasen
Problemformuleringsfasen Planlægningsfasen
Udførelses- og fremstillingsfasen
Fremlæggelses- og produktvurderingsfasen
Efterbearbejdelsesfasen
MOTIVATIONSFASEN:
Formål
- at eleverne praktisk udtrykker deres forkundskaber inden for emnet
- at eleverne ved afslutning af projektet kan se udviklingen i deres faglige
standpunkt
- at eleverne gennem kreative formningsaktiviteter udtrykker deres umiddelbare
indtryk af fysiske forhold - at eleverne interesserer sig for emnet
- at eleverne bliver opmærksomme på forhold og ting i deres nære omgivelser
- at eleverne indsamler indtryk og objekter, som kan danne grundlag for en
videre bearbejdning i en emnemæssig sammenhæng.
Arbejdsgang
l. Eleverne opdeles i grupper og får til opgave at fremstille en bymodel af
forskellige materialer.
2. Eleverne undersøger helheder og elementer i deres nære omgivelser.
2.1 En vandring i de lokale omgivelser, hvorunder der foretages en spontan
indsamling af objekter og indtryk ved anvendelse af:
2.1.1 Sanserne se: veje, huse, mennesker høre: biler og andre lyde føle:
mure, træer
lugte: oliefyr, bilos, madlavning blomster
m.m.
2.1.2 Andre aktiviteter -fotografering, båndoptagelse, skitsetegning.
2.1.3 Indsamling af fundne ting.
2.2 Eleverne undersøger forskellige bygninger/institutioner (egen bolig,
kirken, skolen, en fabrik) med henblik på indretning og udformning ved
anvendelse af nogle af de i 2.1- 2.1.3 nævnte aktiviteter.
2.3 Elever og lærere medbringer genstande fra hjemmemiljøet med forskellig
udformning og funktion, således at de kan inspirere til samtaler og
problemformuleringer vedr. emnet design ( gerne nyere og ældre genstande)
o.s.v.
Lars Bjørnsten
|