Det at skrive blev oprindeligt behersket af en lille gruppe mennesker. Man skulle sikre t at det gruppen anså for at være det mest grundlæggende i et samfund blev videreført. Gutenbergs opfindelser af de løse blytyper gjorde det lettere. Der skulle bruges mindre tid til mangfoldiggørelse af teksterne og skrifterne kunne mangfoldiggøres. Dette betød at skrifterne og teksterne blev sat i omløb og dette betød at flere kunne skrive. En anden vigtig ting er at bøgerne og teksterne bidrager til fremkomsten af nye personlige og kulturelle erfaringer af tolkninger og af nye ideer. Nøjagtig som det gør i nutidens samfund. En anden vigtig ting er at bøgerne, teksterne i dag er med til at skabe debat i forhold til tidligere hvor det ofte tidligere fortrinsvis gjaldt om at bevare traditionen.

Ændringerne betyder nye krav

Ændringerne i skrive- og læsekulturen betød nye krav til os alle: at kunne udtrykke oplevelser, længsler og forventninger. samt at kunne bearbejde erfaringer og forholde sig til mulighederne blev det ideal som vores børn skulle leve op til for at blive voksne.
 Skriftkulturen har ført os ud af middelalderen og billedkulturen kan føre os tilbage til den. Netop derfor er det så vigtigt at vi fokusere på de værdier et skriftsprog har. Gør vi ikke dette er der fare for at billeder i dag overtager både skriften og virkelighedens plads!

Billedkulturen

 Billedkulturen står via TV og EDB stærkt i de fleste børns bevidsthed.  Det er vigtigt at skrivning bliver koblet sammen med læsning af litteratur og anden litteratur. Herigennem bindes ens sprog og litteratur sammen. Eleverne må prøve forskellige typer på tekster og opleve at de bliver bedre til at skrive.
 

Skriv og lær

Skrivning går bl.a. ud på omarbejdning og omskrivning af allerede eksisterende tekster. Teksterne bliver til i proces og et samspil. Af hensyn til elevernes motivation og fortsatte arbejde er det vigtigt at de får individuelle tilbagemeldinger.
 Via det skriftlige arbejde bliver eleverne fortrolige med byggeklodserne i sproget og med at dette kædes sammen. på samme måde kan arbejde med grammatik sættes ind i en lærerig sammenhæng.  At skrive er en måde at lære på. Eleverne må skrive til forståelse og indsigt. Når arbejdet med sproget knyttes sammen med forskellige temaer og emner, som eleverne er optagne af.

Tænkeskrivning

At skrive for at tænke. Ord kan bruges til bruges til mere end at formulere færdige tanker med, tit er ordene med til at skabe det der engang bliver et færdigt resultat. Man skriver sig tanker. At tænke tanker ved at skrive er en arbejdsmåde vi kan bruge bevidst og som kan kaldes tænkeskrivning. Børn bruger i dag tænkeskrivning, kendte mennesker som Charles Darwin eller Søren Kierkegaard brugt i vid udstrækning tænkeskrivning.

Emilia Ferreiros

Latinamerikaneren Emilia Ferreiros har forsket igennem mere end 20 år med børns skriftsprogsudvikling i Mexico City og fundet ud af at der er en klar sammenhæng mellem læseparathed og skriveudvikling.
 Et centralt begreb for Ferreiro er emergent literacy. Dette betyder at for at forstå den tidlige udvikling hos børn må man inddrage såvel læse- som skriveudvikling, såvel den receptive som den producerende side af skriftsproget. En lang og sammenhængende udvikling, som kommer indefra, men som samtidig er er genstand for og afhængig af stimulus fra det omgivende miljø.
 

Formålet med at skrive

 Formålet med at skrive er ikke entydigt. Dette kunne bl. a. være:

•  at lære skriveprocessen.
  Et forestillingsindhold om ordformer eller andet skal via skriveprocesserne nedfældes på tavle, papir, EDB skærm m.m.
• at lære at stave.
  Den bogstavmæssige opbygning af ordene, at kunne kombinere det sproglige, lydmæssige med skriften.
• at udvikle den sproglige udvikling.
  Har eleven et rigt ordforråd og en god tale har det også et
  godt aktiv, når det skal lære at skrive, stave
• at motivere eleven til at udvikle den skriftlige udtryksform.
• at motivere eleverne til at udvikle forskellige skriftlige  kommunikationsformer.
• at udvikle elevernes egen håndskrift og personlighed. Børnekradserierne ændres til skrivning i en primitiv form for senere at udvikles til en personlig håndskrift.
• at frembringe et synligt og vigtigt grundlag for en videre proces
• at tydeliggøre digte så en sammenhæng etableres, udnyttes, tydeliggøres mellem den eksisterende, allerede foreliggende kultur- digte skrevet af professionelle lyriker og elevernes egne kulturelle udfoldelsesmuligheder.
• at elevernes eget skriftlige arbejde er med til at bringe tingene på f.eks. digtform øger deres mulighed for at opdage og følge med i andres arbejdspræstation. Ligesom det at få et indblik i andres arbejdsteknik og arbejdsresultat indenfor lyrikken giver eleverne impuls og støtte til deres egen selvudfoldelsesdrift og aktivitet.
• at du ofte vil opleve f.eks. ved et digt , luft for noget der pressede på eller noget
• at du nu bedre forstår det der rumsterede inde i du er kommet videre.
• at kunne kombinere skriveproduktion f.eks. med musikudøvelse.
• at få eleverne til at at eksperimentere med sprog og  forestillinger med andres tekster.
• at lære at forholde sig medskabende aktivt bearbejdende, forpligtet og kritisk og handlingsorienteret til de udspil som skrevne tekster kommer med.
• at beskæftige sig med en tekst er en dobbelthed af det at modtage og at give, at indoptage og at frembringe f. eks. skrevne tekster.
• at vi hver især og sammen kan få lejlighed til bearbejde  indtryk, oplevelser om forhold som vi anser for vigtige.
• at vi medvirker til at skabe et synligt og vigtigt produkt, et skriftligt formuleret fælles grundlag for en videre bearbejdning og forståelse af bestemte emner og voksentekster.
• at vi oplever en tilfredsstillelse ved og indser betydningen af skrive
• at ytre sig, tydeliggøre, organisere sin personlige opfattelse af jeget og eller omverdenen i en overskuelig koncentreret, selvvalgt form, som f.eks. i et digt og ved at skrive (digte) tilegner man sig delvis og forsøgsvis  lyrikkens formsprog.
   

Meddigtning

Gennem meddigtning kan undervisningen bedre tilpasses de enkelte elever i klassen uden at det går ud over fællesskabet i klassen og uden at krænke ligeværdigheden. Dette kan endvidere stimulere elever som i forvejen ikke har den store interesse for litteratur.
Ved at leve sig ind i teksten og få lejlighed til at udtrykke sig enten skriftligt eller kropsligt sker der et skred i elevernes erkendelse.
 
Ved meddigtningen lærer eleverne af forfatterens måde at skrive på og ofte efterligner de den også. De pusler med sproget og meddigtningen kræver at de læser teksten grundigt og med stor nøjagtighed overfor det enkelte ord.
 
For at eleverne lærer at meddigtningen og den procesorienterede skrivning kræver at de skriver spontant. At tænke mens de skriver og at de har lært, enten alene, eller sammen med læreren samt at de revidere det de har skrevet. Herigennem opnår de en større bevidsthed om sprog og tekster.
 
Det er svært ensidigt at pege på et svar på hvorfor vi skriver dette er afhængig af det enkelte menneske i den enkeltes situation set i forhold til vores omgivelser og påvirkningerne herfra.Men et kan slås fast at der er en sammenhæng mellem menne­skets forskellige funktioner bl.a. sanser og det at skrive.
 
Lars Bjørnsten